| GENERELT
Hvis en ejendom sælges af et dødsbo, er det normalt kun nødvendigt at vedlægge attesten som bilag.
Skødet kan anmeldes til tinglysning på normal vis, samtidig med at arvingerne underskriver med MitId eller i henhold til fuldmagt.
Det gælder også i det tilfælde, hvor en efterlevende ægtefælle sidder i uskiftet bo.
Men også i de tilfælde, hvor ejendommens lån omlægges, vil pengeinstituttet kræve, at ejendommen alene er tinglyst i efterlevende ægtefælles navn, og tinglysning er nødvendig.
Ellers er det ikke et krav, at skifteretsattesten tinglyses.
Derfor kan en ægtefælle i uskiftet bo med fordel vente med at tinglyse skifteretsattesten, indtil ejendommen sælges, og spare grundafgiften på 1.850 kr. | OPDATERING AF TINGBOGEN
I BBR-registret bliver efterlevendes navn automatisk registreret, men ikke i tingbogen, selvom det også er et offentlig system.
Derfor må skifteretsattesten anmeldes særskilt på tinglysning.dk, og det kan vi hjælpe med.
Tingbogen opdateres alene med "Boet efter ..", og det kræver en separat anmeldelse, at få ejendommen registreret i efterlevendes navn.
EKSEMPLER PÅ AFGIFTSBEREGNING Tinglysning af skifteretsattest til efterlevende ægtefælle koster i grundafgift 1.850 kr.
Skal attesten derimod tinglyses til arving/er, Skal der betales fuld afgift med 1.850 kr. i grundafgift med tillæg af 6 promille af seneste offentlige ejendomsværdi.
VIDERESALG TIL IKKE-ARVING Hvis skifteretsattesten tinglyses til efterlevende ægtefælle i uskiftet bo, og det sker med videresalg til en ikke-arving, kan det ske afgiftsfrit.
Herefter kan skødet tinglyses med efterlevende ægtefælle som sælger.
SPØRGSMÅL Ring eller benyt vores kontaktformular. |